Torsdag 28. juni 2007

 

I alle amerikanske familiefilm er der en fast kliché om en god far. Han tager med sønnen ud at fiske, uanset om sønnen har lyst til at fiske. Og hvem har lyst til det bortset fra en lille skare af lystfiskere? De små skællede uhyrer er ikke specielt lækre i levende live. Dertil kommer problemerne for os sarte med madding og metalkroge i uskyldige væsener. Lidt hykler er man vel altid. Jeg holder meget af fisk. Veltilberedt. Slutbilledet i den slags film viser faderen og sønnen i solskin, mens de ser lykkeligt på hinanden. Bider fiskene overhovedet i den slags vejr? Skal det ikke helst være mørkt og regnfuldt? De bider i hvert ikke på den slags film.

 

Min far tog mig med til boksekampe. Ikke for min skyld men for at have en at diskutere kampene med. Min indsigt som fem-årig var stærkt begrænset, men efterhånden lærte jeg at bruge de rigtige ord og forstå, hvorfor det ikke var den hårdtslående, der vandt kampen. Der er forskel på europæisk og amerikansk boksning. I USA er der en tendens til at give point for spektakulære, men urene slag. I Europa gives der kun point for rene slag markeret med hvidt på boksehandsken. I moderne boksning på olympisk plan er der elektroniske anordninger, der registrerer værdien af slagene.

 

Danmark har en lang række boksere, der har indskrevet sig i historien, mest den danske. Chris Christensen, gentleman Chris, vandt Europamesterskabet i 1966 liggende på gulvet. Modstanderen blev diskvalificeret. Tom Bogs mødte efter en flot karriere argentineren Carlos Monzon i 1972. Han slog Tom Bogs helt ud af karrieren. De hurtige damer og flotte biler blev afløst af job som fængselsbetjent og renovationsarbejder. Senere smed Monzon sin kone ud fra fjerde sal. Det skulle han ikke have gjort.

 

I 1993 blev Gert Bo Jacobsen verdensmester i weltervægt. Han blev senere slået ud i anden omgang af Vild med Dans, selv om den nærmeste modstander var speedway-veteran Ole Olsen, der ikke var et kønt syn på dansegulvet de første runder. Den kønneste af de danske boksere, Anita Christensen, blev verdensmester i 2004. Hun har allerede medvirket til en selvbiografi. Det er klogt at være i god tid før blomkålsører og jordbærtud. Efter VM-kampen måtte hun kravle fra ringen med to sprængte trommehinder, et brækket ribben og et smadret kindben.

 

Gamle Hansen sluttede sin karriere som 40-årig efter at have været europamester over flere omgange. Tom Bogs mente, at han slog fra sig af skræk. I hvert fald blev han kendt som en bokser, der meget hurtigt tog tælling. Han satte titlen på spil mod Hans-Henrik Palm 1981 og vandt på points. Hans-Henrik Palm blev også europamester i boksning. Siden gik han ind i forretninger, købte et center i Form & Fitness og udviklede sine egne centre. Det hele blev solgt, og senere har han beskæftiget sig med køb og salg af ejendomme og værdipapirer.

 

Og hvor fører disse betragtninger os hen med henblik på en vurdering af den kommende uges aktiekurser?

 

Hans-Henrik Palm har købt en større portion aktier i Molslinien. Hvorfor har han det? Det melder historien ikke noget om. Han har ikke slået hovedet. Palm har vist sig at være en dygtig investor. Samtidig er Scandlines blevet solgt. Scandlines har en større portion aktier i Molslinien. Disse aktier bliver frigivet. Og hvad så? Venter der et opkøb? Er det, hvad Hans-Henrik Palm håber på? Jeg har valgt at håbe på det samme og har købt en mindre portion aktier i Molslinien. Truslen på længere sigt er, at der bliver bygget en bro fra Sjælland til Jylland. Men er det sandsynligt?

 

For tiden er det vanskeligt at finde aktier, der kan anbefales. Aktiemarkederne er meget urolige med tydelige faresignaler. Hvis der skæres gennem de daglige sensationsartikler i medierne, er der ganske vist ikke sket så meget. Men de fleste investorer ligger formodentlig lige nu med pæne tab, hvis de har været ude i uvejret. Selv har jeg gennem flere måneder bevæget mig forsigtigt i minefeltet og holdt min mest sårbare kapital ude af det hektiske omløb. De fleste penge har været placeret i kortfristede obligationer det sidste halve år. For den modige kan Molslinien anbefales, men ellers er min anbefaling at se tiden an og vente på bedre vejr. Der har været et sjældent uvejr i juni måned. Også på aktiemarkedet.

 

Mine to faste porteføljer holder jeg stadig uændrede uanset, hvad der sker derude. Filosofien er, at det ikke kan betale sig at handle ret meget. De fleste aktier af værdi vil stige i kurs med tiden. Problemet kan være, om der er tid nok. Investeringshorisonten er ikke uvæsentlig.

 

En af mine yndlingsaktier, Danisco, er faldet voldsomt i værdi de seneste uger. Fra et niveau omkring 490 til omkring 410. Kursen ser nu ud til at stige igen. Men pas på argumentet om, at nu kan den ikke falde mere. Det kan den sagtens. Men på den anden side er Danisco et selskab med god indtjening og pæn udbyttebetaling. I august bliver der sandsynligvis udbetalt 7,50 kr. i udbytte pr. aktie. Som en chance for tillægsgevinst kan nævnes, at Danisco ikke er beskyttet mod rovgriske kapitalfonde. Danisco kan opkøbes modsat for eksempel Carlsberg og A.P. Møller. Hvis investerings-horisonten ikke er helt kort, ligner Danisco et godt køb. Det store fald skyldes ledelsens beherskede forventninger for fremtiden.

 

Sammensætningen af min julegaveportefølje er som sædvanlig uberørt af uroen på aktiemarkederne. Værdien er stagnerende under indtryk af kursfaldene. Men spredningen har sikret, at tab på nogle aktier er opvejet af gevinst på andre. Værdistigningen er 31,89 % siden 31/12 2005. Porteføljer, der pr. 31. december 2005 var under 136.600 kr. forbliver skattefri i al evighed. Det var Folketingets julegave til småaktionærerne det år. Jeg beholder derfor aktierne bestående af solide aktier som Ambu B Carlsberg B, Coloplast B, Group 4 Securicor, Novo Nordisk foruden Ambu og Danske Invest Vækst, der er lidt mere risikable.

 

Min tyske portefølje består af Allianz, BASF, Deutsche Telekom, Fraport, Hypo Real Estate, Linde AG, MAN, Thyssen Krupp, Bayer AG og Tui N. Deutsche Telekom, Fraport og Hypo Real Estate har givet små tab. Alle andre har givet en god gevinst. Kursen for SydInvest Tyskland var onsdag morgen 128,2 og for Egns-Invest Tyskland 120,3 (korrigeret opad for udbetalt udbytte 1,50 kr.) De to tal er umiddelbart sammenlignelige med min puljeværdi på 136,11 målt i indekstal.

 

De amerikanske markeder har været udsat for krigslignende tilstande de sidste par uger. Men efter at krudtrøgen er drevet væk, ser det hele slet ikke så galt ud. Nasdaq er steget i løbet af to uger fra kurs 2550 til 2605. Dow Jones er steget fra 13295 til 13428. Børsens tekniske analyse mandag anbefaler at købe en lille portion amerikanske aktier. Det er første købsanbefaling i mange uger. Børsen ser åbenbart et positivt billede gennem de mange uroligheder.

 

 

Onsdag 13. juni 2007

 

Denne udgave af AktiePost bliver lidt anderledes end sædvanlig. Det handler om mig selv. For nogle uger siden blev jeg verdensberømt i Danmark, fordi Berlingske Tidende Business bragte en artikel om mig. I denne uge skete så det største, at blive verdensberømt i sin egen hjemby. Fyns Amts Avis bragte lørdag en større artikel om mig og mine aktiespekulationer og om mit ugentlige AktiePost. Som jyde føler jeg det helt forkert at fremhæve mig selv. Men jeg tilgiver mig, fordi der også er gode aktierelevante kommentarer i den forkortede artikel, der bringes her.

 

"...Lige nu er det mest aktier, som Benny Brinch skriver om. Over 5000 mennesker får hver uge gratis et elektronisk ugebrev fra ham, hvor han beskæftiger sig med situationen på aktiemarkedet og øser af sin store indsigt i, hvad der sker lige her og nu. Flere og flere melder sig på www.aktietips.dk for at få den gratis aktie-information, men man kan også læse Benny Brinchs betragtninger og råd på www.euroinvestor. com, www.aktieinfo.net eller i Aktionærforeningens blad, hvortil han også leverer artikler (www.shareholders.dk).

 

Aktier og skriveri om aktier fylder meget i hans hverdag. Hele menageriet styres hjemme fra køkkenbordet. Her tjekker han kurser, køber og sælger og ikke mindst skriver. Benny Brinchs elektroniske aktiebrev er udkommet siden 1999, og det adskiller sig fra mange andre »kolde« aktiebulletiner ved, at det også indeholder en menneskelig historie. Benny Brinch er ikke historisk uddannet for ingen ting. Han kan godt lide at fortælle en god historie, og på forunderlig vis bliver den flettet sammen med den aktuelle aktieberetning. Det sker med en sætning, som han har brugt hver eneste gang i de hundredvis af aktie-breve, som han har udsendt, og den lyder:

 

Og hvor fører disse betragtninger os hen med henblik på en vurdering af den kommende uges aktiekurser?

 

Der er faktisk folk, som overhovedet ikke interesserer sig for aktier, som får mit ugentlige aktiebrev bare for at læse den indledende historie, fortæller Benny Brinch, mens han lægger sidste hånd på en handel, hvor han køber et sjat aktier i Danske Invest. Det er der vist  ikke den store risiko ved, konstaterer han, da handlen 10 sekunder senere bliver bekræftet.

 

[I 1988] blev det muligt selv at investere sine pensionspenge, og Benny Brinch konstaterede hurtigt, at det var alt for vigtig en proces til, at han turde overlade det til bankerne at administrere de penge, han skulle have glæde af, når han blev pensionist. Jeg synes faktisk ikke, at pengeinstitutterne er ret gode til at forrente folks penge i de puljer, som de tilbyde kunderne, konstaterer han. Derfor begynde han selv, og det gik godt og ja, han har tjent helt pænt på investeringerne i årenes løb, og den indsigt han har tilegnet sig begyndte han så at dele med andre fra 1999, da det første elektroniske nyhedsbrev blev udsendt.

 

Hvad er det så, der er så fascinerende ved arbejde i aktier? Det er ikke så meget gevinsten det handler om, nå jo, der er selvfølgelig sjovt at tjene penge, men det er selve spillet der fascinerer mig, og som i alle spil er det sjovest, når der er rigtige penge på højkant. Lige som i poker, siger Benny Brinch.

 

Det er nærliggende at spørge ham om tre gode råd, før man kaster sig ud i aktieinvesteringer. For det første skal du have en forholdsvis stor sum penge, hvis du skal have noget ud af det. F.eks. en million kroner. Det giver dig mulighed for at sprede investeringen, og råd nr. 2 er nemlig, at du skal sprede dig over forskellige papirer i forskellige brancher. F.eks. 10. Det tredje råd lyder, at når du har købt - så behold papirerne. Lad være med at handle hele tiden. Køb aktier fra C20-indexet og tag på en meget, meget lang ferie, så du ikke fristes til at købe og sælge. Det er for dyrt. Det koster at være smart; jeg har selv prøvet det. I dag er jeg mere velovervejet om, hvad jeg gør, siger Benny Brinch, inden han gør sig klar til at skrive næste nyhedsbrev - tilsat en menneskelig historie."

 

Den seneste uge har været hård for aktierne. Både i Danmark og på verdensplan har der været uddelt grove hug. Det er ikke klart endnu, hvor langt ned vi skal. Måske er det bare en korrektion efter de meget flotte stigninger de senere år. Og så er det i virkeligheden sundt med en korrektion. Men ingen kan udelukke, at der kommer yderligere fald. Så mit råd den nærmeste tid er at holde lav profil. Så går uvejret måske hen over hovedet på os. Altså køb ikke, men sælg heller ikke i panik. Spøgelset på aktiemarkederne er de stigende renter. Bare frygten for rentestigninger kan udløse kursfald for aktierne.

 

Stigende renter er omvendt fordelagtige for de husejere, der har fastforrentede lån. Meget snart er 6 % obligationer på dagsordenen for os, der fik 4 % lån for to år siden. Sporten går ud på at nedsætte gælden ved at omprioritere. Alene det føles rart, selv om ydelsen går lidt op. Men den virkelige gevinst kommer først den dag, renten igen går i 4 % og endnu en omprioritering kan foretages. Så er gælden reelt nedbragt uden at afdrage en krone, hvis det er et afdragsfrit lån.

 

Sammensætningen af min julegaveportefølje berøres ikke af uroen på aktiemarkederne, selv om det er trist se værdien svinde lidt. Porteføljer, der pr. 31. december 2005 var under 136.600 kr. forbliver skattefri i al evighed. Det var Folketingets julegave til småaktionærerne det år. Jeg beholder altså aktierne bestående af solide aktier som Ambu B Carlsberg B, Coloplast B, Group 4 Securicor, Novo Nordisk foruden Ambu og Danske Invest Vækst, der er lidt mere risikable. Min danske julegaveportefølje er steget med 30,44 % siden 31/12 2005.

 

Sidste uges anbefaling af H. Lundbeck ser stadig fornuftig ud. Kursen er steget lidt, men især bemærkes at kursen ikke vil trykkes længere ned. Det er ikke så dumt i disse tider. Så hvis der absolut skal satses midt under uroen, hvor det bedste er at holde sig væk, så er Lundbeck en mulighed for køb.

 

Min tyske portefølje består af Linde AG, Allianz, BASF, Deutsche Telekom, Fraport, Hypo Real Estate, MAN, Thyssen Krupp, Bayer AG  og Tui N. Deutsche Telekom, Fraport og Hypo Real Estate har givet små tab. Gevinsten på de andre aktier har mere end rigeligt opvejet det. Kursen for SydInvest Tyskland var onsdag morgen 125,9 og for Egns-Invest Tyskland 113,6 (korrigeret opad for udbetalt udbytte 1,50 kr.) De to tal er umiddelbart sammenlignelige med min puljeværdi på 131,21 målt i indekstal.

 

De amerikanske markeder har haft tilbagegang som alle andre markeder. Nasdaq er faldet fra kurs 2611 til 2550. Dow Jones er faldet fra 13595 til 13295. Børsens tekniske analyse mandag anbefaler at blive på sidelinjen, til stormen er drevet over. Det kan jeg helt tilslutte mig. Pas på derude. Aktiemarkedet er et glubsk uhyre.

 

 

Onsdag 6. juni 2007

 

(De følgende kommentarer er foruden nye påfund en forkortet udgave af en artikel på www.euroinvestor.com, som jeg har skrevet. Den udkom i april 2007 og kan kun læses af medlemmer af Euroinvestor - plus. Artiklen for maj måned tog udgangspunkt i vikingernes syn på gods og guld. En ny artikel for juni 2007 handler om det kæreste emne for alle aktiespekulanter: Hvad sagde jeg?).

 

En ko er et dyr, der har fire hjørner. I hvert hjørne er der et ben. For et barn er den iagttagelse vigtig. Endnu er jeg ikke begyndt at gå i barndom, så jeg spekulerer mere over ordet ko. Hvorfor hedder det køer i flertal? Og hvorfor hedder det en risiko i ental og risici i flertal? Burde det ikke hedde risikøer? Hvorfor hedder det en billardkø, når der kun er én? Hvorfor sidder vi fast i en bilkø på motorvejen? Og hvorfor hedder det en kassekø? Og hvad med kokopper, hedder det mon køkøpper i flertal? Hvorfor dit og hvorfor dat, som det lyder i børnesangen spørge-Jørgen fra 1938.

 

I dag er det en videnskab at vælge kø ved kasseapparaterne. Jeg anså tidligere mig selv for at være lidt af en ekspert. Før valget af kø gælder det om at bemærke de mulige problemskabere. Det åbenlyst risikable er en ældre dame med sin lille pengepung fyldt med småmønter. Hun er så venlig og insisterer derfor på at betale med aftalte penge. Det tager meget længere tid end at køre et kort igennem. Men også den ældre herre, der fumler med dvd'en til barnebarnet, den unge mand med behov for ekstra kontanter fredag aften, institutionsdamen med krav om underskrevet nota er faretruende risici.

 

Hvis forretningen har mange kasser i gang kan det være en sport at skifte kø adskillige gange, efterhånden som problemerne opdages. Men snart opdager den erfarne kospekulant, at de forskellige risikøer ved at stå i kø er alt for skematiske. Pludselig skifter køerne karakter uden mulighed for gevinst. Efter mange år er jeg således nået til den erkendelse, at det betaler sig at vælge en tilfældig kø og så blot blive i den kø.

 

Og hvor fører disse betragtninger os hen med henblik på en vurdering af den kommende uges aktiekurser?

 

Den matematiske køteori kan bruges til analyse af køer ved kasseapparaterne, Men egentlig er den opstået i forbindelse med udviklingen af Internet. På Internet kan der også komme køer. Det sker for eksempel, når vi bander over ikke at kunne komme igennem til banken, fordi alle de andre har fået samme tanke, når hele aktiemarkedet synker i grus, og det gælder om at få solgt i en fart.

 

Den opmærksomme læser har selvfølgelig for længst indset, at der er en meget nærliggende sammenhæng mellem min køteori og aktiehandel. Jeg har for nylig modtaget den årlige opgørelse fra banken om mine handler i årets løb. Jeg har da tjent pænt, men banken har tjent mindst lige så meget i form af handelsomkostninger og gebyrer. De fleste penge kunne jeg have sparet ved at beholde de aktier, jeg havde købt og undlade at skifte dem ud. 

 

Det bedste der nogen sinde er sket mig, er lovreglen fra 2005 om, at en portefølje pr. 31. december 2005 under 136.600 kr. forbliver skattefri i al evighed. Så bliver jeg tvunget til at blive i den samme kø, selv om det er kedeligt. Sagt med andre ord, jeg beholder aktierne i min julegaveportefølje bestående af solide aktier som Ambu B Carlsberg B, Coloplast B, Group 4 Securicor, Novo Nordisk foruden Ambu og Danske Invest Vækst, der er lidt mere risikable. Min danske julegaveportefølje er steget med 34,71 % siden 31/12 2005.

 

I dag er Bavarian Nordic på dagsordenen. I skrivende stund er kursen steget med 16%. Ordren fra USA på koppevaccine er gået igennem. Jeg fatter ikke den historie. Hvad sker der i USA? Sidste tilfælde af koppeudbrud på verdensplan var i 1970'erne. Vi taler om en sygdom, der er udryddet. Ganske vist kan terrorister så prøve at smitte os alle sammen med kopper. Og det er næppe morsomt. Men hvad så med alle andre smitsomme sygdomme? Og hvad med små sjove atombomber? Det jordbundne svar er: Det kan være lige meget, hvorfor salget er sket. Sagen er, at kursen stiger. Køb. Men jeg kan ikke få mig til at købe aktier i et foretagende, som jeg ikke forstår. Verdens næstrigeste mand Warren E. Buffett har tjent sin formue ved at holde sig til selskaber, han forstod.

 

Derimod har jeg ikke det fjerneste imod at købe en af børsens tabere, nemlig Lundbeck. Den forstår jeg. Dagens kurs er omkring 126,5. Lundbeck har på det sidste fået nogle voldsomme skrammer. To forskellige produkter har vist sig at være mislykkede. Tilbage er den nye variant af lykkepillerne. De sælger også godt med god fortjeneste. Problemet er, at licensen udløber omkring 2010. Selv om overskuddet er faldende de sidste år, har Lundbeck stadig evnen til at tjene mange penge. For eksempel får de to katastrofer ingen betydning for regnskabet i år. Lundbeck har en imponerende likviditet. Den kan bruges til opkøb. Desuden er Lundbeck en del af det imperium, der styres af Lundbeck-fonden. Også Alk-Abello hører til familien. Lundbeck er nede i en bølgedal, ingen tvivl om det. Alle analyseselskaber har negative kommentarer om Lundbeck. Der kan ikke komme flere dårlige nyheder. Kursen lige nu må være et lavpunkt. Derfor må selskabet komme op igen set på lidt længere sigt.

 

Den tyske økonomi har det godt, hvilket kan mærkes på aktiekurserne. Min tyske portefølje består af Linde AG, Allianz, BASF, Deutsche Telekom, Fraport, Hypo Real Estate, MAN, Thyssen Krupp, Bayer AG  og Tui N. Deutsche Telekom, Fraport og Hypo Real Estate har givet små tab. Gevinsten på de andre aktier har mere end rigeligt opvejet det. Kursen for SydInvest Tyskland var onsdag morgen 129,4 og for Egns-Invest Tyskland 119,3 (korrigeret opad for udbetalt udbytte 1,50 kr.) De to tal er umiddelbart sammenlignelige med min puljeværdi på 136,08 målt i indekstal.

 

De amerikanske markeder har klaret sig pænt trods rumlerierne i Kina. Nasdaq er steget fra kurs 2572 til 2611. Dow Jones er steget svagt fra 13521 til 13595. Børsens tekniske analyse mandag mener, at indeksene ser lidt trætte ud og anbefaler kun spekulative investorer at købe på det amerikanske marked.